VALG AF SKINNE
Inden du bestiller dine gardiner, er det vigtigt at tage stilling til, om du ønsker loft- eller vægmontering.
Placeringen af skinnen har både praktisk og visuel betydning for det samlede udtryk. Vi anbefaler som udgangspunkt loftmontering, da det giver et mere roligt, eksklusivt og sammenhængende udtryk – og får rummet til at syne højere. Ønsker du i stedet vægmontering, anbefaler vi, at skinnen monteres så højt som muligt, tæt på loftet, for at bevare det lette og elegante udtryk. Uanset monteringsmetode anbefaler vi altid, at du bruger hele væggens længde – også selvom du kun har ét vindue. Det giver mulighed for at bruge dine gardiner som en integreret del af indretningen – som et sanseligt, tekstilt element, der tilfører varme, ro og karakter til rummet.
Tænk over rummets proportioner, loftshøjde og det udtryk, du ønsker – og vælg den løsning, der passer bedst til dit hjem.
LOFTMONTERET
Ved loftmonterede skinner er det vigtigt at tage højde for både placering og eventuelle forhindringer på væggen.
VÆGMONTERET
Ved vægmontering placeres gardinet lidt ud fra væggen – og det er vigtigt at tænke både højde og afstand ind, når du måler op.
Vores beslag placerer automatisk gardinet 7,5 cm ud fra væggen, så stoffet får plads til at falde frit og uden forstyrrelser.
Vi anbefaler, at skinnen monteres så højt som muligt, gerne tæt på loftet, for at skabe et let og harmonisk udtryk.
Har du en forhindring, som stikker mere end 7 cm ud fra væggen – f.eks. en radiator eller en dyb vindueskarm – så kontakt os gerne, så vi kan vejlede dig i den bedste løsning.