GUIDE TIL OPMÅLING: SKINNELÆNGDE UDEN BUK

For at definere skinnelængden skal skal du blot måle afstanden, hvor du vil have dine gardiner til at hænge. Du skal dog være opmærksom på, at hvis skinnen skal gå fra den ene væg til den anden er det vigtigt at afstanden bliver målt i den ønskede højde for gardinet, da der kan forekomme skævheder i vægge.

Skinnelængde uden buk

Vi anbefaler altid at tage målene for din skinnelængde i den ønskede højde.

Når du har taget dit mål til din væg til væg skinne, så skal du trække 1 cm fra dit totale mål før du opgiver skinnens længde.

Skal dit gardin kun dække et vindue anbefaler vi at du tilføjer 30 cm på hver side af dit mål - altså 60 cm i alt

Er du i tvivl - kontakt os

GUIDE TIL OPMÅLING: SKINNELÆNGDE MED BUK

For at definere skinnelængden skal skal du blot måle afstanden, hvor du vil have dine gardiner til at hænge. Du skal dog være opmærksom på, at hvis skinnen skal gå fra den ene væg til den anden er det vigtigt at afstanden bliver målt i den ønskede højde for gardinet, da der kan forekomme skævheder i vægge. Skinnen bliver lavet med ét 90 graders buk på 10-15 cm bukkeradius.

Skinnelængde med buk

Start med at måle længden til venstre for bukket (Længde A)
Mål fra enden af skinnen og ind mod væggen.
Du måler altså den lige strækning, før buen starter – og måler hele vejen ind til væggen.

Mål derefter længden til højre for bukket (Længde B)
Gør det samme på den anden side af buen: Mål fra skinneenden og ind til den modsatte væg.

For at gardinet kan bevæge sig frit, anbefaler vi, at du placerer skinnen minimum 7 cm fra væggen– eller 7 cm længere ude end den yderste forhindring(som f.eks. vindueskarme, greb eller radiatorer).

Vi anbefaler derfor at trække minimum 7 cm fra din A længde og din B længde.

Vigtigt at huske
Hvis den ene ende af skinnen støder mod væg, trækker du 0,5 cm fra den pågældende længde (enten A eller B).

Hvis begge ender støder mod væg, trækker du 0,5 cm fra begge længder – altså både A og B.

Det giver plads til montering og sikrer, at skinnen passer smukt og præcist ind i rummet.

Er du i tvivl - kontakt os